|
|
Paul Leroy
Paul Leroy [født 1960 i København] er uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole og etablerede egen virksomhed i 1987. Hans design har siden opnået international anerkendelse igennem udstillinger og salg i Europa, Asien, USA, Australien and Sydafrika.
Firmaets kernekompetence ligger i at skabe design og levere rådgivning indenfor områderne produktdesign, interiørdesign og arkitektur. Det er Paul Leroy´s ambition at skabe generøse og bæredygtige løsninger med en klar og enkel identitet.
Firmaet er specialiseret i at levere „skræddersyede“ løsninger, der er skabt og tilpasset hver enkelt kunde.
Referencelisten inkluderer firmaer som; DaimlerChrysler, Mercedes-Benz, Telenor/Sonofon/Cybercity, Københavns Lufthavne, Paustian, Gubi og m. fl. . Desuden har Udenrigsministeriet valgt at møblere med møbler designet af Paul Leroy i række af de danske ambassader, for at kunne fremvise eksempler på nyt dansk design.
Paul Leroy har til ph designfactory skabt en serie af dispensere med et afrundet og blødt udtryk uden at gå på kompromis med produkternes holdbarhed og slidstyrke. Dispenserne er ikke blot beholdere, der leverer de nødvendige funktioner på en hygiejnisk måde, men formgivningen og materialerne vil berige og bringe karakter til ethvert toilet. Modulopbygningen og de mange kombinationsmuligheder i funktioner og farver åbner mulighed for at benytte dispenserne i så forskellige byggerier som firmadomiciler, institutioner, kontorer samt undervisnings- og helsesektoren.
Materialerne Corian ® og rustfrit stål er valgt pga. deres antibakterielle kvaliteter, som sikrer en let vedligeholdelse og rengøring, der samtidigt bidrager med æstetiske overflader. Den nye serie af dispensere er designet til at indgå som et naturligt supplement til ph designfactory´s øvrige produktsortiment.
Nye produkter
Paul Leroy dispensere
|